Derfor bruger Morningtrain Call Tracking til dem selv – og deres kunder

3 hurtige om Morningtrain:

  1. Morningtrain er et webbureau placeret solidt i selveste H.C. Andersens fødeby, Odense. 
  2. De er helt tossede med online marketing – og så udvikler de selv deres eget SEO-software, Morningscore.
  3. Og så har de en hamrende god arbejdsplads. Så god, at de fik en 2. plads som Årets Sundeste Arbejdsplads i Region Syddanmark

Hvorfor valgte Morningtrain Trailhub? Svaret er mere simpelt, end du regner med

De fleste af vores kunder ønsker, logisk nok, at kunne påvise de resultater, som de skaber for deres kunder.

Men modsat vores andre kunder havde Morningtrain endnu et formål med deres Call Tracking – som faktisk godt kan ende med at bide dem selv i r*ven (I Nordjylland pakker vi ikke tingene ind…).

Morningtrain oplevede nemlig lidt for ofte, at deres kunder overvurderede kvaliteten af de henvendelser, de fik via. opkald.

Resultatet? Deres kunder placerede deres annoncekroner helt forkert.

Hvad gør man så?

For at at få retvisende data på deres kunders opkald, gør Morningtrain det her:

De bruger Call Tracking til at tracke hvilke kanaler, der genererer konverteringerne
De krydstjekker konverteringerne med hvilke leads, der reelt bliver til kunder

Derved kan Morningtrain se, om de leads, de skaffer deres kunder, faktisk bliver til kunder.

Det betyder, at de kan placere deres kunders annoncekroner der, hvor det giver størst mening – og mest udbytte.

Hør her, hvad Morningtrain siger om deres oplevelse med Trailhub Call Tracking:

“Bureauer kalder sig populært ‘performance-bureauer’. I Morningtrain forsøger vi at tage det et skridt længere. Det gør vi ved at verificere, at de tal, vi ser online, faktisk også er blevet til leads og salg i kundens forretning. I den proces er Trailhub et akkurat lige så vigtigt værktøj som Google Analytics. Vi har altid leveret høj værdi til non-webshops, men vores bevisførelse er blevet styrket markant.”

– Simon Hedegård Hansen, Partner i Morningtrain

Menu