Oprettelse af key event i GA4

I Google Analytics 4 arbejder man med key events i stedet for konverteringer, som det tidligere hed. Et key event er egentlig bare et event, som er markeret som et key event.

Formål

Generelt anbefaler vi at der oprettes et key event for de events Trailhub sender, fordi det giver dig mulighed for at arbejde med Trailhub data i flere rapporter i GA4. Derudover muliggør det at key events kan importeres til Google Ads, således at du kan optimere din annoncering på baggrund af denne data.

Fremgangsmåde

Efter et event første gang modtages i Google Analytics, er der en forsinkelse på 24-48 timer før det kan ses. Dette skyldes, at Google skal bearbejde det modtagne data. Derfor afhænger fremgangsmåden du skal følge om, hvorvidt du allerede kan se eventet.

Start derfor med at tjekke, om Trailhub eventet fremgår i Existing events tabellen under Admin > Data display > Events. Følg derefter en af fremgangsmåderne nedenfor.

Bemærk, at siden kun viser events som er modtaget indenfor den valgte periode øverst til højre.

Trailhub eventet er ikke i tabellen endnu.

  1. Gå til Admin > Data display > Key events
  2. Tryk på New key event knappen
  3. Indtast det event navn du konfigurerede i Trailhub applikationen (fx trailhub_phone_call)
  4. Tryk Save

Trailhub eventet findes i tabellen

  1. Find eventet i Existing events tabellen
  2. Tryk for at markere eventet som key event

All done! Dine Trailhub events bliver nu markeret som key events 🎉

Bemærkninger

Nu hvor du forhåbentlig er kommet i mål med at oprette Trailhub eventet som et key event, er der lige et par ting du skal være opmærksom på.

  • Når et event markeres som et key event, påvirker dette kun data fremadrettet. Historisk data bliver således ikke ændret. Tidligere events vil derfor ikke fremgå som key events i rapporter.
  • Når et event markeres som et key event, så er der en forsinkelse før dette træder i kraft. For standardrapporter går der op til 24 timer før events vil blive registreret som key events. Realtime rapporten er dog undtaget, da forsinkelsen her er væsentligt kortere. Baseret på vores erfaringer er forsinkelsen her op til en time, men dette er selvfølgelig uofficielt.