Opsætning af Zapier integration (vha. Webhook)

Overfør call tracking data vha. Zapier

Lyder automatisk overførsel af Call Tracking-data til Google Sheets, Facebook eller måske en helt tredje platform interessant? Med Zapier Webhooks er det muligt at overføre opkaldsdata til en lang række forskellige platforme.

Hvad er Zapier?

Zapier er en smart platform, som gør det muligt at overføre data fra eksempelvis Trailhub til HubSpot. I takt med et stigende behov for at flytte data mellem platforme er Zapier blevet en “go to” løsning for mange fordi det er nemt at arbejde med og fordi de tilbyder en Freemium-model, som imødekommer mange mindre virksomheders basale behov.

Mange muligheder

Der er mange forskellige måder at gøre brug af de muligheder, som en integration med Zapier Webhooks tilbyder. I nedenstående præsenteres en række forskellige brugsscenarier, som med fordel kan bruges som inspiration i jeres egen virksomhed. Har I brug for sparring omkring mulighederne, så tag endelig fat i os.

Eksempler på integrationer

De viste eksempler er blot nogle få udvalgte integrationsmuligheder i Zapier – der er mange flere.

Facebook

Overfør opkald til Facebook Offline Conversions for bedre konverteringssporing.

Google Sheets

Tilføj opkald i rækker til et eksisterende Google Sheet.

Slack

Send en besked om opkald i en valgfri kanal.

Gmail

Send en mail indeholdende detaljer omkring det indgående opkald.

HubSpot

Notér indgående opkald på leads og kunder.

Trello

Opret et nyt kort for nye opkald.

Google Drive

Opret en tekstfil med opkaldsdata.

Dropbox

Opret ny tekstfil indeholdende opkaldsdata.

Salesforce

Gem opkaldsdata for nye leads og eksisterende kunder.

Sådan opsættes integrationen

På få minutter opsættes automatisk overførsel af Call Tracking data til Zapier via Webhook. Vi vil her beskrive de trin du med fordel kan tage for at pushe kampagne-opkaldsdata til Zapier Webhook. Fra Zapier har du således mulighed for at arbejde videre med data og med en lang række integrationer og filtre er der mange muligheder.

Bemærk venligst at nedenstående guide tager udgangspunkt i 2 sideløbende guides da der først skal genereres en URL fra Zapier, som skal kopieres i Trailhub-opsætningen.

Opsætning af Trailhub Webhook

Nedenstående trin tager udgangspunkt i en eksisterende kampagne i Trailhub, men tilgangen er egentlig den samme – man kan bare se bort fra trin 1 da Webhook-integrationen vil være en del af de samlede flow ifm. opsætning af ny kampagne.

1) Slå Webhook til i Trailhub

Navigér til dén kampagne du ønsker at opsætte Webhook-integrationen på og klik på kampagnens navn eller “blyant”-ikonet for at redigere opsætningen.

2) Tilføj Endpoint (URL)

Indsæt nu din Webhook-URL fra Zapier (Zapier – Trin C) og klik på “Continue”.

3) Test (valgfri)

Dette trin er valgfrit, men anbefales for at teste at alt er som det skal være. Klik på “Send Request” for at lave en testoverførsel af data.

4) Test – OK

Forhåbentligt får du “200 OK” og kan således fortsætte opsætningen. Får du ikke “200 OK” bør du tjekke om din URL er korrekt og endeligt opsat i Zapier inden du tester.

5) Voila – Done!

Integrationen til Zapier Webhook er nu opsat og Call Tracking data overføres nu automatisk til Zapier via Webhook.

Opsætning af Zapier Webhook

Nedenstående trin forudsætter at du allerede har en Zapier-konto. Har du ikke det, så opret en først og følg nedenstående trin efterfølgende. Bemærk, at det er muligt at bruge Zapiers Freemium model, som er gratis og sagtens kan fungere til simple opsætninger.

A) Opret nyt Zap

Når du er logget ind på Zapier skal du oprette et nyt Zap. Klik på den orange knap “Make a Zap”.

B) Vælg App & Event
  • Choose App = Webhooks by Zapier
  • Choose Trigger Event = Catch Hook
C) Customize Hook

Du ser nu en autogenereret URL. Det er denne URL du skal kopiere over i Trailhub (Trailhub – Trin 2).

D) Find Data (valgfri)

Såfremt du har kopieret forrige URL over i Trailhub og gennemført opsætningen kan du med fordel klikke “Find hook” for at teste dette. Er du typen der lever på kanten kan du nøjes med “Skip” 😉

E) Do this…

Herefter er der fri leg. Nu kan Trailhub sende data til Zapier og du vælger nu selv hvad der skal ske med data.

Kom du ikke helt i mål – eller har du brug for hjælp?

Så ring 82 82 73 88 eller skriv til os. Vi hjælper gerne og har været forbi mange forskellige use cases, som måske kan komme dig til fordel. Vi er ikke Zapier-eksperter, men vi giver den gerne et skud 😉