Send konverteringer direkte til en Google Ads conversion action (konverteringshandling) med vores Google Ads integration.
Sådan opsættes Google Ads integrationen
Opsætningen består af følgende trin.
Opret conversion action i Ads Manager
- Åbn Google Ads Manager og vælg den konto du ønsker at oprette en conversion action for
- Gå til Goals > Conversions > Summary
- Klik på Create conversion action knappen
- Vælg Import som typen på den nye conversion action
- Vælg CRMs, files, or other data sources og dernæst Track conversions from clicks
- Under Data source, vælg Skip this step and set up a data source later. Der skal ikke oprettes en data source, da vi uploader konverteringer direkte til din conversion action igennem Google Ads API.
- Klik på Continue knappen
- Vælg en kategori og navngiv din conversion action. Klik herefter på Add knappen.
- Klik på Save and continue knappen
- Din conversion action er nu oprettet. Klik på Done knappen.
Opret forbindelse mellem Trailhub applikationen og din Google konto
Før der kan sendes konverteringer til din conversion action, skal der oprettes forbindelse mellem Trailhub applikationen og en Google konto. Denne forbindelse kan herefter bruges i dine Trailhub kampagner.
- Åbn Trailhub applikationen og klik på Connections i menuen
- Klik på Authorize knappen for Google Ads. Der åbner et nyt vindue hvor du kan give adgang til en Google konto. Tillad popups i din browser såfremt vinduet ikke åbner.
- Vælg den Google konto som du ønsker at bruge til at sende konverteringer med, dvs. en konto som har adgang til den Google Ads kunde som du ønsker at bruge. Har du en bureau konto i Trailhub applikationen, skal du vælge en manager/MCC konto; forbindelsen kan herefter bruges på tværs af dine kunder.
- Giv Trailhub tilladelse til at tilgå Google Ads og gennemfør den resterende proces
- Forbindelsen til Google Ads er nu oprettet
Konfigurér Google Ads integrationen for en Trailhub kampagne
Når du har oprettet en conversion action og oprettet forbindelse mellem Trailhub og Google Ads, er du klar til at opsætte integrationen i Trailhub.
- Opret en ny kampagne eller redigér en eksisterende
- Gå til Integrations for den givne kampagne
- Klik for at aktivere Google Ads integrationen
- Vælg den Google Ads konto du ønsker at bruge (kontoen hvor du har oprettet en conversion action)
- Vælg den conversion action som der skal sendes konverteringer til
- Klik på Publish knappen
- Integrationen er nu aktiveret for kampagnen
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
For at et opkald kan sammenkædes med et klik på en Google annonce, kræves et Click ID såsom gclid
. Dette indsamles fra sessionsdata vha. Trailhub scriptet. Eftersom statisk call tracking ikke understøtter indsamling af sessionsdata, er det ikke teknisk muligt at lave sammenkobling mellem et opkald og klik på en Google annonce.
Det kan der være en del forklaringer på. Nedenfor er nogle af de mest gængse.
Din conversion action er under 6 timer gammel
Google kræver, at en conversion action er mindst 6 timer gammel, før der kan sendes konverteringer til den (spørg os ikke hvorfor). Hvis din conversion action er nyoprettet, vil upload af konverteringer fejle i starten. Er dette tilfældet, bliver problemet automatisk løst, så du skal ikke gøre andet end at vente tålmodigt.
Forbindelsen mellem Trailhub og Google Ads virker ikke
Det kan der være mange årsager til. Prøv at åbne Connections siden i Trailhub applikationen og tryk herefter Test connection under Google Ads. Såfremt der opstår en fejl, bør du oprette forbindelsen på ny ved at trykke på Reauthorize.
Der er opsat integrationsregler for Trailhub kampagnen
Hvis der er opsat integrationsregler for din Trailhub kampagne, kan det være at opkald ikke bliver sendt til kampagnens integrationer. Det kan fx være, at der er opsat en regel om, at opkald mindst skal vare to minutter eller at et givent Caller ID ikke skal have ringet indenfor den seneste måned. Tjek om der er opsat kriterier ved at åbne kampagnen i Trailhub, hvorefter du trykker på Integrations.
Der er foretaget ændringer i Ads Manager
Nogle ændringer foretaget i Ads Manager kan have indflydelse på forbindelsen mellem Trailhub og Google Ads. Det kan fx være ændringer i rettigheder, konto hierarki, osv. Tjek konfigurationen i Trailhub (både forbindelsen samt opsætningen på din kampagne) og bekræft at den stemmer overens med det, du ser i Ads Manager. Forsøg evt. at nulstille forbindelsen og/eller opsætningen i Trailhub og gennemfør opsætningen på ny.
Opkald mangler Click ID
Konverteringer kan kun uploades til Google Ads når der findes et Click ID. Dette ID tilføjes til browserens URL når den besøgende klikker på en Google annonce. En eller flere af følgende kræves: gclid
, gbraid
, wbraid
. Trailhub scriptet gemmer alle tre såfremt de er tilgængelige. Nogle gange fjernes disse af den besøgendes browser. Det skyldes ofte browsere som forsøger at beskytte brugerens privatliv (fx Brave) eller extensions såsom ad blockers. Ofte vil vi stadig kunne attribuere opkaldet til Google Ads selvom et Click ID mangler; derfor kan du godt opleve at et opkald står med Google Ads som kilde i Trailhub applikationen, men ikke er blevet uploadet som konvertering til din conversion action.
Diagnostificér upload af konverteringer i Ads Manager
Hvis de problemer du oplever ikke skyldes noget af ovenstående, kan du i Ads Manager se status på de konverteringer der uploades via Google Ads API. Det gør du ved at gå til Goals > Conversions > Summary, hvorefter du klikker på Diagnostics fanen. Under Offline conversion kan du se detaljer om de konverteringer der sendes, inkl. eventuelle fejl. Tryk på See details for at se flere detaljer, herunder hvor mange konverteringer der er blevet uploadet. Er der ikke blevet uploadet nogle konverteringer, skal du typisk finde årsagen i nogle af de ovenstående punkterne.