Hvordan bruges etiketter til differentiering af opkald?

Brug af hændelsesetiketter til differentiering af data

Sidder du i en virksomhed med flere medarbejdere eller afdelinger, og bruger i Call Tracking? Så kan denne guide måske være brugbar for jer idet den søger, at hjælpe med at differentiere de events som sendes afsted mod Google Analytics. På denne måde er det muligt at adskille Call Tracking data så ikke alle opkald blandet sammen på tværs af medarbejdere eller afdelinger.

Hvilken opsætning der er er den bedste for netop jeres virksomhed varierer af jeres behov. I nedenstående foreslås to forskellige opsætninger, som gør det muligt at differentiere opkalsdata i Google Analytics ved brug af etiketter.

1) Forskellige hændelsesmål

Ifm. oprettelse af en ny kampagne i Trailhub Call Tracking kan du definere indholdet af dit hændelsesmål, dvs. kategori, handling og evt. etiket. Her kan du efterlade etiket blank, så din konfiguration ser således ud:

Call Tracking Pulje #1: Hovednummer
  • Hændelseskategori (Category): trailhub-hovednummer
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): (tom)
Call Tracking Pulje #2: Aalborg
  • Hændelseskategori (Category): trailhub-aalborg
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): (tom)
Call-Tracking Pulje #3: Aarhus
  • Hændelseskategori (Category): : trailhub-aarhus
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): (tom)

Bemærk at ovenstående konfiguration skal finde sted både i Trailhub Call Tracking og Google Analytics, hvor der efterfølgende vil være 3 selvstændige mål, som opsamler konverteringsdata.

Denne opsætning er mere simpel end valgmulighed 2, men giver heller ikke mulighed for at analysere data på ét og samme niveau, med mulighed for differentiering på etiket-niveau, hvilket kan være fordelagtigt for nogle virksomheder.

2) Samme hændelsesmål – forskellige etiketter

I forhold til opsætning 1 adskiller opsætning 2 sig ved kun at kræve oprettelse af ét mål i Google Analytics. I Trailhub Call Tracking skal de respektive mål fortsat konfigureres forskelligt – dog vil det her være etiketten, som har til formål at adskille målene.

Eksempel:

Call-Tracking Pulje #1: Hovednummer:
  • Hændelseskategori (Category): trailhub
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): hovednummer
Call-Tracking Pulje #2: Aalborg
  • Hændelseskategori (Category): trailhub
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): aalborg
Call-Tracking Pulje #3: Aarhus
  • Hændelseskategori (Category): : trailhub
  • Handling ved hændelse (Action): call
  • Hændelsesetiket (Label): aarhus

Denne opsætning gør det muligt at behandle data på et andet mere detaljeret niveau end den første løsning. Det er en foretrukken løsning til hvis man gør brug af Google Data Studio eller lign. rapporteringsplatform.

Sådan ser du opkaldene i Google Analytics

Få indblik i opkald ved at gå til:

  1. Login i Google Analytics
  2. Klik på “Adfærd” i menuen til venstre
  3. Klik herefter på “Hændelser” og vælg “Oversigt”
  4. Her kan du vælge mellem “Hændelseskategorier”, “Handling ved hændelse” og “Hændelsesetiket”, hvor sidstnævnte vil være brugbar ifm. opsætning med flere forskellige etiketter (opsætning 2)

Du kan selvfølgelig også gå direkte til din Mål-oversigt for at betragte opkaldene herfra.

Menu